Om Jual A/S

PRESSEMEDDELELSE

De fire JUAL Group-selskaber, Bygtjek A/S, Fixnordic A/S, JUAL A/S og Perform A/S, har siden 2019 delt services som IT, marketing, produktudvikling og bogholderi via moderselskabet JUAL Group A/S. Nu har JUAL Group trimmet sejlene yderligere og fusioneret de fire selskaber, som alle udvikler/producerer/sælger tag- og facadeprodukter til byggebranchen.

Det nye selskab hedder JUAL A/S.

Læs hele pressemeddelelsen her

Pressemeddelelse

OM JUAL

JUAL A/S er en virksomhed, der leverer omfattende og effektive løsninger til byggebranchen. Vi har en bred portefølje, der spænder over alle kategorier inden for tag- og facade produkter. Vores sortiment omfatter flere specialiserede områder, som tilsammen sikrer optimale resultater for vores kunder. 

Vi er en moderne metalvirksomhed beliggende i Juelsminde, hvor vi pt. er cirka 220 kollegaer. Derudover har vi et søsterselskab nær Shanghai i Kina, som producerer standardkomponenter til fabrikken i Danmark.

VÆRDIER

Ordentlighed er en ufravigelig grundsten i alt, hvad vi gør. Det betyder, at vi altid handler med respekt for både vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi stræber efter at levere de bedste løsninger, samtidig med at vi sikrer, at alle processer udføres med gennemsigtighed, præcision og omtanke.

Troværdighed er fundamentet for de relationer, vi bygger. Vi tror på, at ærlighed og pålidelighed skaber tillid, og derfor holder vi altid, hvad vi lover. Gennem klare kommunikationer og ærlige handlinger opbygger vi langvarige partnerskaber, der er baseret på gensidig respekt.

Sammen er ordentlighed og troværdighed ikke blot værdier – de er en del af vores DNA, og de driver vores hverdag. Vi sætter en ære i at gøre tingene rigtigt fra starten og leve op til de høje forventninger, vores kunder og samarbejdspartnere har til os.

PRODUKTERNE


AFVANDING
Effektive løsninger til korrekt afvanding og nødafvanding og forebygger skader på bygninger.

UDLUFTNING
Udluftningsprodukter, der sikrer optimal luftcirkulation for alle typer tage og fuldender tagets æstetik. 

BYGNINGSPROFILER
Kvalitetsprofiler til tag og facade samt rundt om vinduer og døre, der giver en flot og holdbar finish.

WIN PRODUKTER
Win produkter er udviklet til at optimere arbejdsprocesser på taget og reducere arbejdstiden.

INDDÆKNINGER
Vi tilbyder en række innovative og holdbare taginddækningsprodukter, fremstillet af materialer af højeste kvalitet, der sikrer optimal beskyttelse og funktionalitet.

GENNEMFØRING
Produkter, der gør installation af kabler, rør og andre komponenter nemt, og samtidig sikrer tæt gennembrydning af tagflader med tagpap, folie eller på profilerede tage.

TAGKONSOLLER
Stabile og pålidelige tagkonsoller og systemer, der understøtter solpaneler, ventilations- og klimaanlæg samt andre taginstallationer.

INDDÆKNINGSMATERIALER
Fleksible materialer, der kan tilpasses forskellige behov for inddækninger på plane såvel som profilerede tage.

HISTORIE

JUAL A/S startede som en enkeltmandsvirksomhed sidst i 1960'erne af blikkenslager Svend Jørgensen. I starten af 1970'erne blev de første bygninger i Juelsminde taget i brug, og stille og roligt voksede virksomheden op gennem 70'erne og 80'erne. Produkterne var primært bygningsprofiler i aluminium, som blev produceret på håndbetjente bukkemaskiner.

I 1980'erne blev tagbrønde tilføjet til produktsortimentet, og i starten af 1990'erne begyndte vi at integrere tagpap og tagfolie på produkterne fra fabrikken. Det betød, at tagdækkeren ikke længere skulle lave den vandtætte forbindelse mellem tagbrønd og tagmembran ude på taget.

PRIVATE LABEL

Udover at markedsføre os under eget navn leverer vi private label produkter til førende leverandører af byggematerialer til tage og facader i store dele af Europa.

Forhandlere og producenter med egne stærke brands markedsfører produkter af høj kvalitet fra JUAL, hvor emballage og labels matcher deres øvrige sortiment.

Gennem dialog skaber vi de løsninger, som bringer størst værdi til hver enkelt kunde.

OEM-LØSNINGER

(Original Equipment Manufacturer)

Som en pålidelig samarbejdspartner leverer JUAL OEM-løsninger, som kunder anvender i egne unikke systemer og produktprogrammer.

Det kan være facadeprofiler som indgår i kundens facadesystem, eller det kan være tagtilbehør som opfylder kundens særlige krav til materialer og funktion.

Eksempelvis afvandings-, udluftnings- eller inddækningsprodukter med en bestemt tagmembran, eller produkter som fremstilles efter kundens egne specifikationer.

Kære kunder, leverandører og samarbejdspartnere 

JUAL Group-selskaberne har samlet kræfterne.

Vores fire driftsselskaber JUAL A/S, Perform A/S, Bygtjek A/S og Fixnordic A/S sammenlægger hjemmesiderne under jual.dk