Lagermedarbejder

Vi har en ledig stilling i vores lager- og logistikafdeling i Juelsminde, så vi søger en ny kollega. 
Vi inviterer dig ind i en spændende og solid virksomhed, som udvikler, producerer og sælger tag- og facadeløsninger til byggebranchen. Vi er midt i en større forandringsproces, og søger efter dig, der gerne vil være med på den rejse.


DINE ARBEJDSOPGAVER

•    Varemodtagelse  
•    Pakning
•    Klargørelse af forsendelser
•    Læsning af biler


OM DIG

Du har erfaring med lagerarbejde og har en ordentlig og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du skal kunne trives med høj aktivitet, tage aktivt del i arbejdet og være selvkørende. Du kommer til at indgå i et team af hjælpsomme og erfarne kolleger, så du skal kunne samarbejde med andre. Du skal have truckcertifikat, som minimum have kendskab til IT på brugerniveau og fysisk kunne holde til gående og stående arbejde. 


VI TILBYDER

Det er vigtigt for os, at JUAL er et godt sted at være ansat. Vi har fokus på trivsel og arbejdsglæde i dagligdagen, og vi iværksætter hen over året forskellige aktiviteter, som skaber relationer på tværs af afdelingerne. Vi har en uformel omgangstone og er i øjenhøjde med hinanden. Vi tilbyder også en attraktiv sundhedssikring, kantineordning og pensionsordning. Derudover tilbyder vi massageordning, fri adgang til vores egen golfsimulator og tilbud om træning i og udenfor arbejdstiden i vores eget træningscenter. 


INTERESSERET?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsleder på lageret, Jesper Worning Sørensen, på telefon 21 51 97 48.
Send din ansøgning og CV til job@jual.dk.  
MRK: Lagermedarbejder. Ansøgningsfrist torsdag den 25. juni 2026, men vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.


OM JUAL

JUAL A/S er en dansk virksomhed med knap 60 års erfaring indenfor fremstilling og levering af professionelt tilbehør til tag og facade. Vi er 230 ansatte med hovedsæde i Juelsminde. Vores kunder spænder fra danske håndværksvirksomheder til internationale virksomheder i byggebranchen. Vi er en værdidrevet virksomhed med stærke rødder i lokalsamfundet og firmaets historie.

Sidste frist:
25-06-2026

Kontaktperson:
Jesper W. Sørensen - Tlf. 21 51 97 48

Lokation:
Industrivej 14, 7130 Juelsminde